UNGE // KULTUR // MILJØ

Maltfabrikken vil videreføre det allerede etablerede ungekulturmiljø, der i dag holder til under navnet Rampen, som er skabt af Ebeltoft og oplands unge og rummer en særlig sjæl, ejerskab og selvstændighed.

Den ny Maltfabriks ungekulturmiljø skal fortsat være et sted hvor Ebeltofts og Djurslands unge kan hænge ud, mødes og skabe. Vi håber, at miljøet bliver et flagskib for Syddjurs Kommunes ungesatsning i et selvdrevet og unge-organiseret miljø, der emmer af liv, virkelyst og uanede muligheder.

I ungekulturmiljøet afholdes politiske caféer, spilleaftener, intimkoncerter, fælles madlavning og spisning samt undervisning.

Maltfabrikken ønsker, at ungekulturmiljøet får mulighed for udendørsaktiviteter som skating og parkour samt fremvisning af film og koncerter under åben himmel, evt. med et overnatningsspot for unge rejsende i form af et urbant shelter.