OFFENTLIGE VÆRKSTEDER // UDSTILLINGSRUM

Der skal være et værksted for dig og mig - et sted som alle kan bruge uanset om du vil reperere din stol, dreje en keramikvase eller bygge et skib med dit barn - et sted, hvor det er muligt at eksperimentere med forskellige materialer og teknikker.

Værkstedet skal også kunne danne ramme om udviklingen af professionelle, kommercielle projekter i tilknytning til maltfabrikkens arbejdsfællesskab. Ligeledes bliver det et sted for det nye  bibliotek, museum og arkiv i forbindelse med planlægning og konstruktion af skiftende udstillinger. 

Af værkstedsfaciliteter ønsker vi at kunne tilbyde større specialmaskiner, keramikbænk- og ovn, foruden basalt grundværktøj indenfor træ og metal.