27.05.2015 // Kristian Krog

INTERNATIONALT FOKUS PÅ DEN NY MALTFABRIK

Leder af Ny Malt Kristian Krog er valgt ind i international bestyrelse
I pinsen blev der afholdt et stort internationalt kulturmøde i Lecce, Italien, hvor ca. 400 europæiske ledere af kulturorganisationer, projektholdere og andre kulturmennesker var inviteret. Det Europæiske netværk af fabrikker omdannet til kulturcentre med det eksotiske navn Trans Europe Halles, er dagsordensættende indenfor netværk på tværs af landegrænser i Europa. Som eneste danske medlem, blev Den ny Maltfabrik i efteråret 2014 optaget blandt 58 europæiske udvalgte kultur-fabrikker. 
 
‘Det var en stor ting at blive optaget i netværket, og endnu større at blive nomineret til the executive comity af et særligt advisory board’ fortæller leder af Den ny Maltfabrik Kristian Krog. 
 
‘I vinter fik jeg en henvendelse af Erik Backer, lederen af et af Europas mest kendte kulturhuse Melkweg i Amsterdam, og beskeden var at jeg var udset til denne bestyrelsespost. Et tilbud som jeg naturligvis ikke behøvede at tænke ret længe over’.
 
Og i pinsen skete det altså – Danmark har fået en repræsentant i bestyrelsen for Trans Europe Halles, der er et europæisk netværk af selvstændige kulturelle centre, der tæller 58 tværfaglige ‘gentænkte kulturhuse’ i gamle fabrikker, placeret i mere end 20 lande. 
 
Et af optagelseskravene for centrene er at organisationerne tager udgangspunkt i bevaringsværdige industribygninger der er omformet til bl.a. Kulturinstitutioner, så Maltfabrikken passer godt ind …
 
Hvad betyder det Ebeltoft og Den ny Maltfabrik?

Medlemmerne af Trans Europe Halles har en unik erfaring og viden om, hvordan man omdanner forladte industribygninger til pulserende kulturelle kraftcentre.

Som netværk har TEH samlet denne erfaring, og brugt den til at udvikle flere succesfulde projekter målrettet de kulturelle aktører udviklingsprogrammer indenfor TEH. 
Derudover bliver medlemmer af organisationen ofte bedt om at tale ved konferencer, workshops eller fungere som konsulenter for kulturhovedstæder eller byudviklingsprojekter.
 
Nu har vi lokalt et bestyrelsesmedlem i netværket og det vil bringe både opmærksomhed og muligheder mod Maltfabrikken i Ebeltoft. Helt konkret hvordan denne indflydelse vil synliggøre sig, bliver spændende at følge med i.
 
Se listen over tidligere Trans Europe Halles projekter her: http://teh.net/previous-projects
 
Trans Europe Halles – fakta
 
Trans Europe Halles er et europæisk netværk af uafhængige kulturelle centre, der fremmer kultur, der laver vidensdeling og er med i udviklingen af nye centre og initiativer som fx Den ny Maltfabrik. 
Med 58 medlemmer over hele Europa, fungerer TEH som et dynamisk forum for ideer, erfaringsudveksling, og støtter sine medlemmer og deres lokalsamfund. 

Trans Europe Halles bidrager til at opbygge en bæredygtig fremtid for den uafhængige kulturelle sektor gennem projektet ENGINROOM EUROPE, der er et program finansieret af den europæiske kommission.

 
Fra 2015 til 2020 har Trans Europe Halles en særlig nøgleposition ift. 2 store EU-projekter omkring emnet kultur/kreative erhverv, med et samlet budget adskillelige millioner euro.
 
Se www.teh.net
 
Den nye bestyrelse i Trans Europe Halles er:
 
Auro Foxcroft, Village Underground, UK
Gerard Lohuis, P60, The Netherlands
Ada Arduini, Interzona, Italy
Michele Bee, Manifatture Knos, Italy
Kristian Krog, Den ny Maltfabrikk, Denmark
Robert Blasko, Stanica, Slovakia
Elli Papakonstantinou, Vyrsodepseio, Greece
Iren Boljuncic Gracin, ROJC, Croatia