03.10.2014 // Kristian Krog

MALTFABRIKKEN ER I FLOT SELSKAB

Maltfabrikken optages på torsdag i den prestigefyldte europæisk organisation TRANS EUROPE HALLES -

YES ... WE DID IT …

Mailen tikkede ind på Maltfabrikkens sekretariatet i sidste uge: ‘We are happy to announce that the executive comity has selected Den ny Maltfabrik as our new member’.  Og med brevet kom invitationen til den oficielle optagelse i organisationen Trans Europe Halles. På torsdag rejser Den ny Maltfabrik til Pilsen hvor den oficielle optagelse finder sted. Pilsen i Tjekkiet er europæisk kulturhovedstad i 2015, og er vært for den store kulturkonference: 'Coorporation nor competition’, der handler om internationale samarbejder imellem kulturinstitutioner.

Som eneste danske væksthus for kultur og kreative erhverv, er Maltfabrikken i Ebeltoft blevet optaget blandt 50 europæiske udvalgte kultur-fabrikker. ‘Det er en stor ting som vi har arbejdet på i næsten et år, og med denne ære følger en masse muligheder for at trække Europa til Ebeltoft, og lade vores kreative talenter besøge, lære af og samarbejde de store institutioner ude i Europa’ fortæller kulturhusleder Kristian Krog.

Trans Europe Halles er et europæisk netværk af selvstændige kulturelle centre, der tæller omkring 50 tværfaglige ‘gentænkte kulturhuse’ i gamle fabrikker, placeret i mere end 20 lande. Et af optagelseskravene er at organisationerne er bevaringsværdige industribygninger der er omformet til bl.a. kulturinstitutioner.

’Det er ret enestående det her!’ fortæller projektleder for Den ny Maltfabrik Kristian Krog. ’Under vores besøg på kulturfabrikken Kaapeli i Helsinki for et lille års tid siden, opdagede vi at der eksisterer denne ambitiøse organisation i Europa, som ikke har et medlem i Danmark. Det passer perfekt til et projekt som Maltfabrikken der på en gang udspringer lokalt, men har som ambition at blive en markant spiller på den europæiske scene’.

Den ny Maltfabrik har senere haft fortræde for bestyrelsen under et TEH møde i Amsterdam, hvorefter der officielt blev ansøgt om optagelse.

Efterfølgende besøgte ledelsen fra organisationen Maltfabrikken i sommeren 2014, og der blev skrevet en indstilling til ‘the executive comity’.

TANS EUROPE HALLES

Trans Europe Halles er et europæisk netværk af uafhængige kulturelle centre, der fremmer kultur, der laver vidensdeling og er med i udviklingen af nye centre og initiativer som fx Den ny Maltfabrik. Med mere end 50 medlemmer over hele Europa, fungerer TEH som et dynamisk forum for ideer, erfaringsudveksling, og støtter sine medlemmer og deres lokalsamfund. 

Trans Europe Halles bidrager til at opbygge en bæredygtig fremtid for den uafhængige kulturelle sektor gennem projektet ENGINROOM EUROPE, der er et program finansieret af den europæiske kommission.

 

TREDIVE ÅRS ERFARING I UDVIKLING AF INDUSTRIENS BYGNINGSARV

Medlemmerne af Trans Europe Halles har en unik erfaring og viden om, hvordan man omdanner forladte industribygninger til pulserende kulturelle kraftcentre. Som netværk har TEH samlet denne erfaring, og brugt den til at udvikle flere succesfulde projekter målrettet de kulturelle aktører udviklingsprogrammer indenfor TEH. Derudover bliver medlemmer af organisationen  ofte bedt om at tale ved konferencer, workshops eller fungere som konsulenter for kulturhovedstæder eller byudviklingsprojekter.

Anders Byriel der er formand for Fonden Den ny Maltfabrik og næstformand i Kulturhovedstad Aarhus 2017 udtaler: ‘Det er tydeligt at hvis man vil det høje niveau, hvad enten det gælder kultur, kunst, design eller andre kreative brancher, må man arbejde internationalt. Vi har allerede nogle styrkepositioner i området som arbejder internationalt, og vi har ambitioner om at byen via Den ny Maltfabrik får sig en kulturel og kreativ dynamo der kan katalysere en bevægelse mod fremtidens Ebeltoft’. 
 
Ambitionerne er ikke til at tage fejl af for bestyrelsen bag Den ny Maltfabrik. Fremtiden kommer lige meget hvad, men med en international kulturfabrik i baghaven, kan vi se frem mod lys tid for kunst, kultur og kreative erhverv på Djursland.
 
Fotograf: Leana Varnas.