01.10.2011 // Kristian Krog

Maltfabrikken Åbner 2011

Vi elsker den gamle røde bygning som knejser på kanten af Ebeltoft, og vi vil så gerne dele dem med alle jer! Derfor inviterer vi folket indenfor til nogle spændende arrangementer i perioden 7. oktober til 22. oktober.

GRAND opening – Maltfabrikken lever

Fredag 7/10 kl. 15.00 til 18.00 – fri entré
- Vi åbner Maltfabrikken og starter salget af folkeaktier …
- Billedkunstner Ulla Lundsgart og Danmarks mest anerkendte pilefletter Bent Winkler (levr. til hoffet etc.) udstiller og arbejder. Fernisering til selve udstillingen bliver først søndag 16. oktober.
- Åbning af projekt med moderne installationskunst i Maltlagerets kælder. Rikke Benborg (f. 1973) har studeret Fine Art på Middlesex University, London, og efterfølgende på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, hvor hun dimitterede i 2006. Hun modtog i 2008 Statens kunstfonds 3 årige arbejdslegat. Rikke arbejder primært med video, der ofte præsenteres som fortællinger og tilstande, der italesættes gennem det surreelles optik og drømmens logik.
- Mamma Mia & the Papparazzies leverer den søde jazz fra scenen.
- I bedste fredagsbarsstil kan der køber Ebeltoft Gårdbryggeris Fabrik-Bryg og Jakob fra Smag laver snacks.
 
Børnekulturklubben Davs Klaus
Søndag 9/10 kl. 14.00 – entré 50 kr./fri entré for medlemmer.
Overskriften er Halloween, når Davs Klaus laver hyggelig uhyggelig søndag.
Alle får lov til at lave et græskaransigt og tage det med hjem … uhhhh
INGEN BILLETBESTILLING!
 
Kulturnat på Fabrikken – Live Bleeding Fingers
Fredag 14/10 kl. 20.30 – entre 80,- kr. (medl. 50,- kr.)
Mad: Den sorte gryde - oksetagijne med brød, pesto og salat 100,- kr. (skal bestilles på smag@mad.dk)
Det anerkendte bluesband Live Bleeding Fingers spiller natten sort.
INGEN BILLETBESTILLING - KOM BARE! MEN HUSK AT BESTILLE MAD!
 
AFLYST: Vinpusherens smagning
Tirsdag 18/10 kl. 18.30 – 250 kr.
5 skønne vine fra Bichel og 5 hapsere der komplimenterer vinoplevelsen, efter den åbenlyse devise: 'mad laves efter vinvalget'.
Vinpusher Michael Poulsen  er kendt som kogebogsforfatter og kendt fra TV.
BILLET FORSALG: TURISTKONTORET 8634 1400
 
Poul Dissing & Dissing, Las + Dissing
Onsdag 19/10 kl. 20.30 – 175 kr.
Dissing Dish inden koncerten 125. kr. (dørerne åbnes kl. 19.00)
Poul Dissing og sønner live er synonymt med en aften i selskab med Danmarks trobadur nr. 1. 
Vi lover en autentisk oplevelse i fabrikkens spændende rammer – om lidt er kaffen klar!
BILLET FORSALG: TURISTKONTORET 8634 1400
 
Jazzy børnekoncert med BørneXpressen
Fredag 21/10 kl. 12.00 – fri entré
Toget kører og alle børn er med! BørneXpressen er et hyggeligt jazzet børneband, med egne kompositioner. De handler fx om Alligator Anders der bliver drillet af de andre alligatore, men til sidst hjælper dem alle. Eller om det frække Mormors Gebis eller fx Øen med den skaldede barber der klipper alt og alle! Det er jazz og pop og en lille smule funk, smeltet sammen til en dejlig kage. Sangene er komponeret så de både kan nydes af børn og voksne. Nogle af teksterne er skrevet af kendte forfattere som fx Halfdan Rasmussen og jakob Martin Strid - der berre er bag nogel af DK's sejeste børnebøger! Orkesteret består af legebørn, så det er aldrig helt til at gætte hvor legen ender, men når man blot har det sjovt med sin leg, er det også ligemeget!
INGEN BILLETBESTILLING!
 
NyMalt Festival
Lørdag 22(10 kl. 15.0 – 01.00 – fri entré.
Rock, folk, balkan, blue-grass-blues festival med 7 orkestre.
Så bliver de gamle porte i maltfabrikken åbnet, for at vi i fællesskab kan komme på en musikalsk oplevelsestur ud af tonernes mangfoldige landevej. Der vil blive spillet alt fra sigøjner inspirerede musik, gennem Balkan rockens farverige univers til blåtonet stodder blus samt rock n' roll hvor gitarrockens melodiøse og beskidte lyd løsner de sidste hele teglsten…… 
INGEN BILLETBESTILLING - KOM BARE!
 
HVERDAGE I UGE 42:
kl. 12.00 – 16.00: Madhuset er åbent og Jakob fra Smag serverer smukt mad.
kl. 12.00 – 14.00: Børnekunstevent hvor du kan blive indretningsarkitekt for en dag – og så endda i en fabrik! - fri entré!
Kl. 12.00 – 16.00: Se udstilling om Maltfabrikken, køb folkeaktier etc.